Zoneterapi
Hvad er zoneterapi?
Zoneterapi er en gammel behandlingsform, som har sin oprindelse i østen med udgangspunkt 5 element-teorien. Fødderne bruges som redskab i zoneterapien, de de afspejler hele kroppen. Man kan derfor finde zoner for muskler og organer på/under fødderne og ved stimulering heraf, hjælpe kroppen til bedre balance. Det foregår vha. blide tryk, strøg og massage af fødderne ud fra bestemte systemer. Det bruges både til babyer, børn og voksne, hvor behandlingen altid tilpasses den enkelte klient. Dog i kortere tid til babyer.
Jeg kigger på helheden - dvs. hvordan din livsstil og hverdag ser ud . Mange voksne henvender sig til mig med ønsket om hjælp til:
- At lindre ømme og trætte muskler efter overbelastning
- At opleve en mindre stresset krop
- At reducere tankemylder og uro i hovedet
- Hovedpine
- Bedre hormonel balance i kroppen
- Bedre søvn og fordøjelse
- At få rettet op på et ubalanceret immunforsvar
- Ønsket om hjælp til bedre fertilitet eller hjælp under graviditet
- At få deres baby til at trives bedre og komme godt fra start (læs mere under "baby-zoneterapi")
Hvor mange behandlinger?
Det er individuelt, hvor mange behandlinger, der kræves for at opnå bedring og en bedre balance. Det afhænger af hvad du kommer med og hvor længe du har haft generne, samt hvordan din livsstil ellers er (kost, bevægelse, stress-niveau mm.). Min erfaring er, at der oftest må 3-5 behandlinger til, før der mærkes en bedring. Men ønskes ro på nervesystemet, mærkes det næsten altid efter 1. behandling. Og hvis tingene "falder tilbage," ser vi på hvad årsager hertil er. Måske skal der også kigges på dem?
Mange klienter holder af at vedligeholde behandlingerne for at understøtte det gode arbejde i kroppen. For nogle er det hver 3.-5. uge, der er passende interval. Det er sjældent, at 1 behandling kan løse alt, desværre. Lige som din bil ikke kan nøjes med 1 vask og holde resten af bilens levetid. Men jeg gør mit bedste for at behandlingerne er så effektive som overhovedet muligt - og inddrager om nødvendigt andre teknikker eller behandlingsformer.
Samarbejde mellem dig og mig er vigtigt ift. at kunne hjælpe med at få bedret din livskvalitet og det, du gerne vil opnå.
Efterreaktioner
Når man får zoneterapi sættes kroppens selvhelbredende kræfter i gang, så du på den måde opnår balance og ikke mindst en oplevelse af afspænding. Efter behandling kan der opstå efterreaktioner - som ved anden massage o.l. Du kan forvente at blive ekstra træt/afslappet, evt. få lidt humørsving, let opspænding i muskler, større tørst, at skulle tisse mere eller evt. et ændret afføringsmønster og det er helt normalt. Det vil som regel opleves inden for det første døgns tid og aftage igen. Men husk, at kroppe er forskellige. Nogle mærker mere og udrenser mere end andre. Drik gerne rigeligt vand efter behandling ift. at understøtte den udrensende effekt og giv kroppen lov til at slappe godt af samme dag som behandling. Let opblussen i symptomer kan forekomme (fx ved forkølelse), før det slipper helt. Tænk det positivt og at kroppen arbejder med det, vi har bedt den om 🙂
Zoneterapi kan jeg supplere med:
Cupping-terapi er som zoneterapien, en gammel behandlingsform. Den bygger ligeledes på den kinesiske tankegang med meridianforståelsen. Det foregår vha. sugekopper i hård plast, der placeres på huden, hvorved der skabes et vacuum. Det er effektivt ved bla. led- og muskelspændinger, idet det øger blodgennemstrømningen til området samt hjælper kroppen med udskillelse af affaldsstoffer. Til info er det normalt at få rød-violette mærker efter cupperne. Disse forsvinder efter et par dage. Anbefales ikke til mindre børn.
Let massage af for eksempel underarme, underben eller nakke - evt. med blide stræk.
Indebærer massage af eller tryk på akupunktur-punkter uden brug af nåle. Punkterne findes fordelt forskellige steder på kroppen. Evt. får du nogle punkter med hjem.
Tankefelt-terapi (TFT/EFT) kan bruges til at forstærke virkningen af zoneterapi, hvis der er følelsesmæssige blokeringer udover de fysiske symptomer, som ikke vil slippe (fx. ved eksamens-eller skoleangst, flyskræk osv.) og som stresser kroppen. Her hjælpes man til at "få følt følelsen færdig", således at den kan slippe igen. Kan bruges til både børn og voksne. Jeg bruger både TFT alene stående, hvor der tappes på punkter i ansigt, på krop og hænder. Ligeledes som del af en zoneterapibehandling mens jeg behandler under fødderne, hvor klienten hjælper med at tappe imens.
Her vil jeg vejlede dig i mulige kosttilskud (fx. vitaminer/mineraler) ift. din problemstilling. Jeg forhandler ikke tilskudsprodukter i klinikken, men vejleder gerne.
Hvordan bør vi egentlig trække vejret for at trives bedst muligt?
Når vi arbejder bevidst med vores vejrtrækning hjælper vi nervesystemet til at finde ro (slippe foden fra speederen).
I klinikken kan jeg ved behov guide dig til øvelser, der kan supplere din zoneterapi-behandling. Hertil må påregnes hjemmeøvelser. Hvis det er svært at lave selv, kan der tilkøbes lydfiler, som jeg har lavet med guide generelle vejrtrækningsøvelser med afslappende musik til. (Læs mere under "hjemmeøvelser". Anbefales som supplement ved stress-symptomer, angst og fordøjelsesbesvær mm. og forebyggende efter stress-periode.
Jeg vil supplere zoneterapi-behandlingerne med udgangspunkt i ovenstående hvor jeg finder det relevant - og alt efter hvad du som klient har lyst til.
Væk med tankemylder - med Access Bars ®
Access Bars er en blid behandlingsform, der foregår ved let berøring af 32 energipunkter i ansigt/hoved. BARS står for Brain Activity Release System.
Formålet med Access Bars er at opnå lethed, større glæde og bevidsthed om sine muligheder i livet. Der arbejdes derfor med at fjerne energimæssige blokeringer, som er skabt af de begrænsende overbevisninger, som vi oplever (i form af negative tanker og følelser mm.) Man kan sige, at målet bl.a. er at blive bevidst uden at dømme. Kort sagt - der foregår en oprydning og en skabelse af ny energi.
Behandlingen er meget afslappende (foregår uden musik) og kan bruges til alle aldre. Den er specielt god til børn/unge med uro, stress-symptomer og tankemylder. Jeg kombinerer som udgangspunkt ikke denne behandling med zoneterapi (samme dag). Man kan snakke undervejs, eller hvile hvis man har brug for det.
Husk at drikke vand efter behandlingen samt at spise både lidt salt og sødt efterfølgende, da man ellers godt kan blive lidt svimmel. De fleste går fra briksen med følelsen af at være lettere og klarere i hoved og krop samt med fornyet energi. For nogle er en behandling ugentligt eller hver 14. dag optimalt i begyndelsen - for andre kan det være engang imellem, når det hele kører for hurtigt. Det er også godt i et zoneterapiforløb. Det er meget individuelt.
Access Bars ® kan bl.a. bruges ved:
- Stress symptomer hos børn og voksne
- Til overvældede sensitive børn
- Tankemylder
- Uro i krop og sind
- Søvnproblemer
- Ved symptomer på depression/sorg
- Vrede
- Oplevelsen af, at noget ikke virker tilfredsstillende i dit liv
Eller bare for at gøre noget godt for dig selv.
Styrk sindet - med neurorefleksterapi
Føler du, at alting kører ekstra hurtigt og at du er ”oppe i dit hoved” meget af tiden?
Når vi konstant og i en længere periode af vores liv kører i et højt gear, er vores hjerne på overarbejde. Hjernebølgerne er ekstra høje, hvilket kan føre til stress og udbrændthed. Mange mennesker bruger meget tid på at løse problemer/opgaver, på læring/læsning, planlægning/koordinering samt på at multitaske på arbejdet og hjemme i familien.
Hvad kan behandlingen
Denne behandling er skabt af Lone Sørensen og har til formål at sænke hjernebølgeniveauet til Alpha-niveau, som er det niveau dyb meditation foregår på. Mange mennesker har svært ved på egen hånd at meditere og det kan kræve lang tids træning. Behandlingen hjælper med at komme helt i ro og til at slippe hverdagen for en stund. Derudover at styrke dit sind til at komme godt på vej mod de livsstilsændringer, du ønsker at føre ud i livet.
Hvordan foregår det
Ud fra reflekszoner og microsystemer i ansigtet og på hænder, kombineres lette og dybe massagestrøg samt punkter, hvormed der arbejdes med både:
- Nervesystemet
- Lymfesystemet
- Akupressurpunkter (meridiansystemet)
- Muskelstimulering
Behandlingen foregår liggende behageligt på briksen uden musik og med brug af lækker ikke-fedtende økologisk olie. Kom om muligt uden make-up i ansigtet.